Jakob Sørensen

Jakob Sørensen

Blog om Jakob efter uheldet den 10. maj 2009

Gled ned fra 3 meter vippen i svømmehallen og ramte ned på fliserne og fik åben kranie brud.

Adressen til mig står til højre.

Se alle billeder på www.osibov.dk/js

Weekenden den 4. og 5. Juli 2009

Uge 27 - 29 juni-05 juli 09Posted by Lenette Pedersen Tue, July 07, 2009 13:14:11

Lørdag den 4. juli

Det var dejligt at sove længe og vide at vi ikke skulle nå noget specielt i dag. Dvs. efter en hurtig morgenmad kørte ungerne og jeg hen til Padborg, hvor vi både nåede på biblioteket (ungerne lånte spil til computer og PS2), ind i SuperBrugsen og såmænd da osse forbi Imerco hvor vi fik købt lidt fra tilbudsavisen med vores gavekort. Inde i Imerco hilste vi osse lige på Jakobs ”gamle” dagplejemor, Åse. Det var hyggeligt lige at få en sludder for det er ikke så tit vi ser hende. Hun havde (selvfølgelig) hørt om ulykken og var rigtig glad for at se at det gik så godt som det jo heldigvis gør.

Vi nåede lige hjem til frokost tid og Jakob fik lige spillet lidt Play Station inden frokosten stod på bordet. Han spiste helt pænt med mad. Det er åbenbart et spørgsmål om, hvilket pålæg der er på :O) Så blev der hvilet og bagefter skrevet dagbog (som igen var én af weekendens hjemmeopgaver) inden Jakob blev fulgt op til Nicholas, hvor vi havde en legeaftale kl. 14. Vi så ham ikke igen før efter kl. 16 og kunne sende Nicholas hjem ca. kl. 17, da Hjem-Is bilen kom forbi. Det var bare gået super og der havde ikke været nogen problemer. De havde både leget ude og inde, spillet spil og leget med magneter og vistnok osse sparket lidt til en bold. Nu hvor Jakob ikke må hoppe på trampolin, er det dejligt at se at Nicholas tog hensyn og heller ikke hoppede rundt deroppe.

Til aften blev der grillet og det smagte bare godt. Der blev ganske vist grillet lidt for meget, men rester er ikke at kimse ad.

Ungerne hyggede sig på værelset til sengetid og det lykkedes endda for dem at sove sammen som i ”gamle dage” med Jakob på en madras på gulvet på Emilies værelse. Der var vist nogenlunde ro kl. ca. 22.30.

Søndag den 5. juli

Startede med morgenbord og blødkogte æg, på Jakobs bestilling. Tror han savner det lidt. Selvom vi nu er begyndt at spise i dagligstuen, så er det ikke altid der sidder andre. Og så er der jo noget trygt og velkendt over sådan et søndagsmorgenbord.

Da morgenmaden var overstået, kiggede vi på dagsprogrammet (som også var en weekendopgave) og derefter skulle der laves et puslespil, som Jakob havde fået med hjem fra Charlotte. Det var svært for det var et billede der var klippet i stykker og brikkerne ”klikkede” ligesom ikke på plads, som de jo gør i et normalt puslespil. Første gang tog det lidt tid, men det gik meget bedre anden gang .

Inden frokosten blev der lige tid til et spil Wii og så var det tid til et hvil bagefter, så hovedet var klar til at skrive dagbog.

Eftermiddagen skulle bl.a. ha’ været brugt på at lave Lego mm., men da Emilie og Jakob legede ude i teltet i stedet synes vi det var både sjovere og vigtigere end at lave Lego, så det blev droppet igen. Da de var trætte af det kunne han lige nå at spille både lidt Wii og det PS2 spil (Ice Age) han havde lånt på biblioteket. Det bliver ikke til så meget med de spil heroppe. Der spiller han mest på computeren.

Inden Jakob og jeg kørte retur til Hammel fik vi aftensmad og der skulle også lige tjekkes krukker og postkasse hos naboen, så Henrik og Emilie var klar på opgaven til den kommende uge.

Vi var her i Hammel igen kl. ca. 21.30 og nåede at få slæbt alle vores ting herover på stuen inden elevatoren lukkede. Vores ”vagt” for aftenen kom lige ind og fik en snak og da Jakob var tørstig fik han endnu en pro-drik. Dagens nr. 4. Jakob lå i sengen kl. ca. 22.15 og faldt heldigvis hurtigt i søvn, så kl. 22.30 var der ro.

  • Comments(0)//jakob.osibov.dk/#post27

Fredag den 03. Juli 2009.

Uge 27 - 29 juni-05 juli 09Posted by Henrik Sørensen Sun, July 05, 2009 11:35:11

Fredag den 03. Juli 2009.

Dagene begynder at ligne hinanden. Som min storesøster har sagt er vi så ved at være klar til at komme videre. De skal selvfølgelig være færdige med de test der skal til for at de ved hvad han har brug for.

Vi fik at vide ved 9 tiden at vi skulle til stranden. Da de ikke planlæger tingene dagen før er det svært at nå tingene. Alle tingene skal pakkes og 6-8 børn skal gøres klar med mad, vand og solcreme. Transport skal planlægges for indlagte og personale og de pårørende der skulle med. Da vi endte med at være klar kl 1015(skal være tilbage kl 12 til frokost) var det i en bus med lift til kørestol, 2 stationcars(Firmabiler til Neurocenteret) og en privatbil. Vi kørte til De små fisk ved Julsø, Sejs. Et område med lavt vand og stort græsområde ned til søen. Fint område. Næsten alle børn var nede og soppe. Ikke rigtig bade heller ikke Jakob. De trænede lidt balance med Jakob i vandet. Jeg tror han hyggede sig fint. Det var fint vand. Lidt ulden bund men klart. Der var små fisk på bunden som vi tydeligt kunne se. Vi returnerede og var tilbage ca1215-1230.

Efter frokost var der lidt spil med ergoterapeuten.

Jeg fik pakket sammen og båret det over til Villaen. Lenette kom ved 1430 tiden. Vi fik pakket og sagt god weekend til personalet. Vi var på vej hjem og med den sædvanlige trafik omkring Vejle. Jeg gad ikke til at skulle bruge tid på at lave mad når vi kom hjem så jeg foreslog McDonnalds. Vi spise i Aabenraa og var hjemme til Disney. Aftenen gik fint herhjemme.

Min sidst dag heroppe. Lenette tager over i de sidste 1½ uge.

Han skal til høreprøve i Aarhus i mandag eftermiddag.

  • Comments(0)//jakob.osibov.dk/#post26

Torsdag den 02. juli 2009

Uge 27 - 29 juni-05 juli 09Posted by Henrik Sørensen Thu, July 02, 2009 22:19:33

Torsdag den 02. juli 2009

Dagen i dag er gået fint. Ikke så meget og jeg tror jeg vil tage en kort tekst i dag.

Han har været med fysio 2 gange i dag selv om de sagde han ikke skule mere. Jeg tror det var pga sygdom. Han havde så skole tid plus han var i træværksted. Hvad han lavede har Jakob ikke fortalt.

Efter frokost skete der en misforståelse mellem personalet så der kom ikke nogen. Da vi så ville fortælle at vi gik ned og spillede bordtennis og billard så fandt de ud af at han ikke havde nogen fys. Jakob gik så sammen med hende i 30 min.

Jeg ville så have cyklet med ham men så kom jeg i tanke om at de gerne ville have haft mig til at se hvordan han lavede lektier. Da han ikke gad cykle så aflyste vi turen. Så jeg sendte ham ind foran TV’et i 45 min og så sad jeg i solen i mens. Derefter havde vi 45 min til spise tid. Der lavede vi lektier. Han kan sagtens finde ud af det. Han er svær at holde til opgaven. Vi fik lavet en side ved at jeg sagde lav den opgave så den osv. Han har jo stadig det som altid har været et problem. Han vil ikke lave noget som Morten og Svenja ikke har sagt han skal lave. Jeg fik ham til det selv om han forsøgte at undgå halvdelen.

Hans legekammerat Kristine og Cecilie er et stort hit. Han løber bare hen til dem nu. Ud af værelset og derhen. Det er super at se. Han snakker også til de andre der ikke har så godt et sprog. Det er den gode Jakob der er tilbage. Jeg tror at han har fået lidt mere overskud så der er energi til at snakke med dem.

Vi var så i bassinet her til aften. Vi var mange i bassinet. Kristine og Cecilie var der selvfølgelig og Amalie som bor ved siden af os. 3 forældre og to personale. Det var varmt og der blev sørget for os med koldt vand. Der var en personale der havde fået det skidt derinde tidligere på dagen.

Selv om far blev lidt sur på Jakob da han ikke ville høre efter og hele tiden snakkede så faldt han tidligt i søvn. Han har snakket med alle heroppe både voksne, personalet og indlagte så er han ikke blevet hæs. Han snakker så meget at han er svær at få til at spise. Men det er jo dejligt at han gider sidde i fælles rummet og spise sammen med de andre.

Ingen billeder i dag.

  • Comments(0)//jakob.osibov.dk/#post25

Onsdag den 1. Juli 2009.

Uge 27 - 29 juni-05 juli 09Posted by Henrik Sørensen Wed, July 01, 2009 23:05:25

Onsdag den 1. Juli 2009.

Igen i dag var han til talepædagog. Hun siger at han arbejder godt med de ting han bliver sat til. Hun skal have ham en dag mere i en times tid. Så giver hun sikkert en status der.

Så var han sammen med pædagogen en time. Hun har ham så som i skolen og lavede 2 sider i hans daglig dosis. Der står så også at han havde lavet noget andet med hende også.

Selv om der skulle laves noget andet end fysio så havde han det i dag. Hun kendte ikke Jakob så han skulle vise sig for hende mente hun. Han fik også spillet stangtennis.

Frokost og hvil. I dag uden Harry Potter men far fik alligevel sig 15 min på øjet.

Så var der spil med pædagogen og det klarer han fint nok.

Eftermiddagen foregik med besøg. Hans olde (min mormor) og hans mormor og morfar(Sviger) var på besøg. Vi viste lige olde hans stue og så gik vi over i Villaen overfor for at komme lidt væk herfra og der kan vi jo lave kaffe ovre. Vi drak kaffe og spise kage (De havde kage med) Vi fik vist olde lidt billeder fra tiden før nu. Jakob blev træt af at høre på os og fik lov at gå ind og se TV. Det var hyggeligt at have besøg og dejligt at se olde.

Aftensmaden blev utroligt nok spist i fællesrummet. Hvorfor, ja? Han har fundet en at lege med. Hun er ikke så gammel som Jakob, 5-6 år. De fandt sammen tidligere på dagen. Der har ikke været nogen at lege med, i hvert fald ikke før. Han har leget lidt i bassinet med en lille piges søster, som er 7 tror jeg nok. Eller er de ældre end ham og i nogle kørestol. Et par er ca 3 år. Dårligere end Jakob. Mohammed er der også en af. Intet racistisk i dette. Han tog Jakob i armen og snakkede til ham. Jeg tror han jo kan se og mærke at Jakob er jævn aldrene. Jeg tror han er 8 som Jakob. Han sidder stadig i rulle stol men ser ud til at være godt på vej også. Jeg tror at han har manglet det at lege. Han har sikkert heller ikke haft overskuddet før nu til at lege. Pigen han mødte sad han ved siden af da vi spiste. Han ville blive der hvis hun sad der og spiste. Bagefter så jeg efter dem mens hendes mor så villaen. Bagefter spillede de lidt Ludo sammen. Så var kl ved at være 19 og de ville så over at spille i haven ved villaen. Det blev så lavet om til is tur. Det blev så igen lavet til tur til søen med ænderne for da Jakob hellere ville med Kristine, pigen fra før så var der for få til is og alle gik til søen. De fik sammen fodret ænderne. De hyggede sig. Da de så skulle hjem var Kristine træt og ville blive da Jakob ikke gik med. Da alle gik og Jakob sagde han gik med så ville hun også. Men Jakob gik op til Cecilie en mindre pige i kørestol så blev Kristine sur. Han er blevet meget opmærksom på de andre. Omsorgsfuld. Snakker med dem og vil selvfølgelig gerne vide hvorfor de er her. Spurgte Kristine selv og hun svarede at hun ikke kunne bruge sin ene hånd og gik dårligt. Moren sagde at der var begyndt som hovedpine, var så en hjerneblødning/blodprop. Er lam i arm. Vi fik snakket lidt sammen om sygdom, økonomi og lidt andet.

Aftenen sluttede sent igen. 2215 faldt han til ro.

  • Comments(0)//jakob.osibov.dk/#post24

Udskrivnings tidspunkt fastlagt

Uge 27 - 29 juni-05 juli 09Posted by Henrik Sørensen Tue, June 30, 2009 22:35:30
smiley Så har vi fået et tidspunkt. Vi bliver udskrevet den 15. juli 2009. Det er om 2 uger. Så kan vi sikkert nå at nyde sommerferien lidt sammen alle sammen. Det bliver dejligt. dagen idag var dagen hvor vi skulle have kørt til Kroatien. Det blev ikke nu så vi ser om vi kan få en uge eller to på en dansk plads. Det håber vi flasker sig. Nu skal vi lige have disse 2 uger til at gå og så håbe de ikke ændre mening. Så må vi selvfølgelig også tage det med. Det er nu rart med de positive beskeder. Det er jo altid dem der er bedst.smiley

  • Comments(0)//jakob.osibov.dk/#post23

Tirsdag den 30. Juni 2009

Uge 27 - 29 juni-05 juli 09Posted by Henrik Sørensen Tue, June 30, 2009 22:14:04

Tirsdag den 30. Juni 2009

Programmet har ikke med Fysioterapeut mere. Han er så godt med fysisk at de tager det ud og ligger noget andet i. Hvad ser vi i morgen for de finder først ud af hvad de vil om morgenen.

Han blev vejet og vejede 24,4 kg. Ca. 0,5 kg mere end sidst. Så det går bedre den rigtig vej. Så har det da virkning at han spiser bedre portioner.

Vi kom til at se talepædagogen. Eva. Hun skulle lave en test med ham på computer. Testen viste lidt som de andre med et lille problem med at huske mange ord. Godt nok synes jeg er mange ting går bedre med at huske. Huske hvad der sker går bedre. Om det er detaljeret godt nok ser jeg ikke. Det er sådan noget de også ser efter.

Så skulle Ergo-Lene V have ham i 2 timer. Hun synes at han staver godt. Hun havde svært ved at holde hans koncentration længre end 20-25 min af gangen. Nogle gange mindre.

Her i mens fri jeg løbet 9 km. Det fik fint nok men stadig langsomt men det var jo fint vejr men allerede varmt kl. 930

Efter frokost og hvil var der ”Farvel kaffe” for Kamilla. Hun blev udskrevet og så er der kaffe for personale og indlagte og deres pårørende. Det var min første gang men det var hyggeligt. De kommer helt fra Bornholm. Der er også andre fra København og Fyn.

Efter dette var Lene V(Ergo) forbi og fortælle om det tværfaglige møde om Jakob de lige havde haft. De havde besluttet at Jakob skulle udskrives den 15. Juli 2009. Der ville så være ”Farvel kaffe” for Jakob om 2 uger fra i dag. De havde snakket om at han så ville skulle starte normalt i skole efter ferien, på den måde at det ville være på nedsat tid fra start. Måske 1-2 timer om dagen. Føle sig frem til hvad han kan klare. Se om han bliver træt og han skal så stadig have sin hvile. Derfor måske kun 1-2 timer i starten. Der vil så komme et møde heroppe den 21. August, hvor lægen fra Padborg, en fysioterapeut fra Aabenraa kommune, sagsbehandleren fra Aabenraa kommune, skolen og SFO og os og hans Team der behandler ham heroppe vil være med til dette møde. Det er langt tid til men pga ferien var det det tidligste de kunne få til at hænge sammen med.

Når men højdepunktet var jo dagens besøg. Morten hans klasse kammerat var på besøg. De kom kl 3 og var her til kl 5. Det var super. De hyggede sig og de foretog sig næsten det samme som ved de andre besøg, men hvad skal man jo også finde på. Hans tabte muskler og kondition viser sig lidt når der er besøg. Men det er sikkert mig der skal tage det roligt når han ikke kan følge med. De skal nok finde ud af det sammen når han bliver træt. De er normalt så omsorgsfulde over for hinanden så det skal de nok også være nu. Det håber jeg da. Det nye ud over motionsrummet, mooncar og resten af afdelingen var at vi spillede bordtennis. Der er nemlig bord til det nedenunder. Vi var jo dernede i går og prøve og det gik fint nok. Jakob og Morten spillede sammen. De var så også ude at sparke til hinanden ude på græsset med hans nye fodbold. Han trækker sig når han bliver træt og det bliver han stadig hurtigere end før. Det skal nok komme. Selv hans far halter efter med konditionen efter disse 2 måneder hvor løbeskoene har ligget stille for meget. Det er jo kun blevet til 4-5 gange i denne tid.

Her til aften gik vi ned til en lille sø med ænder. Der var kun en der ikke var med i dag. Det er rart at se alle. Det er rart at se at de også bliver bedre og deltager. Vi var jo heller ikke med i starten. De fik fodret ænderne med det gamle brød fra afdelingen. Det tager ca 1 times tid sådan en tur. Vi får lige snakket med familien der hjemme. Det er altid rart. Vi bruger Skype så vi lige kan se hinanden. Det fungerer fint.

Vi fik også at vide i dag at vi måtte tage på weekend hjemme hver weekend. Det bliver jo også kun 2 mere.

Det har hele tiden været varmt her på værelset men det har ikke hjulpet med 25-30 grader uden for. En sød(endnu en) sygeplejeske fandt lidt hjælp til varmen.

Jeg læser det jo igennem igen så i må leve med de grammatiske og andre fejl.

  • Comments(0)//jakob.osibov.dk/#post21

Mandag den 29. juni 2009

Uge 27 - 29 juni-05 juli 09Posted by Henrik Sørensen Mon, June 29, 2009 22:19:46

Mandag den 29. Juni 2009.

Vi er gået i gang med uge 5 her oppe. Der er kommet lidt hjemve efter at han har været hjemme. Han savner dem der hjemme mere end sidste uge og vil gerne hjem. Ikke at det ikke går godt heroppe men savner bare at komme hjem og ikke skal herop. Men det gør vi alle, men de skal selvfølgelig være færdig med det de skal, så vi kan få Jakob så meget tilbage til den gamle Jakob som muligt.

Dagen i dag startede med en cykel tur. Det ville han godt. Cyklede ca 30 min. Op og ned. Kun på den sidste bakke trak han. Det skal nok komme.

De næste 2 timer havde han bl.a. skoleundervisning. Han havde nogle af sine skolebøger fremme. Det var første gang, men han havde lidt svært ved at koncentrere sig.

De laver selv skoleundervisningen så jeg fik cyklet 10-15 km vil jeg tro. Hammel til Gjern og hjem igen. Fin tur. Jeg blev hjulpet lidt på turen hjem da jeg ikke havde kort med. Der står jo ikke hvad vej der går til Hammel når man er ude i de små byer. Lenette gav mig nogle byer jeg skulle køre mod.

Han spiser bedre og bedre. Både til morgen og frokost spiser han mere så han skal nok få sul på kroppen på et tidspunkt. Jeg var blevet bedt om at han skulle hvile sig men havde sagt at jeg ikke fik ham til at sove. Han hvilte sig knap en times tid. Han gider jo kun 10 min. Men det gik. Hvis det var mig havde jeg jo bare lukket øjnene.

Han skulle spille med pædagogen. PC så de var i netcafeen. Den har jeg egentlig ikke set så den skal han da vise mig en dag.

Eftermiddagen var vi nede i byen på cykel. Der er ikke så langt så vi tog den rigtige vej ind til butikkerne. Vi fik købt et par synes vi seje solbriller. Så kan vi da ha dem på når solen skinner. Vi cyklede lidt rundt for at få lidt styrke i benene. Vi var på tilbage vejen inde og få en is og så købte vi 2 bordtennis bat med bolde. Vi cyklede tilbage. Vi gik så ned og spillede bordtennis i ca 20-25 min. Jeg tror aldrig at vi har spillet så det var lidt svært men han blev da bedre. Nu kan vi da gå der ned en anden dag. Det er lige nedenunder hvor vi er så det er let at komme til.

Selv om jeg skrev at han spiste godt lykkes det ikke særligt godt til aften. Han blev ked af det. Han ville absolut ikke smage sovsen. Så da han fik lov uden sovs, de skulle næsten tørres af så der ikke var noget på, så spiste han den uden noget overhovedet. De har sikkert også været kolde. Men sådan blev det. Han kom bagefter og sagde undskyld til mig. Så han husker da hvad der sker. Men er det nok. Overblik er det dette og hvad er detaljer i dette. De er uddannet så vi venter på at høre hvad de mener om ham og hvad hjælp der skal til.

Aftensarrangementet blev jo en positiv oplevelse for ham efter det med maden. Bassin tur. Vi var der inde i en times tid men så er han også træt. Sådan var det ikke før så det viser hans manglende kondition tror jeg.

Der efter tog jeg tegningerne frem fra skolen. Alle i klassen havde jo dagen efter uheldet den 10.maj tegnet tegninger. Mange med et billede af deres oplevelse af uheldet. Mange med ambulancer og Jakob på en båre. Andre med vippen i svømmehallen. Mange med rigtig flotte tekster. Jeg fik en rørt stemme da jeg læste dem. Jakob synes at de var flotte. Jeg havde mod på at tage dem frem i dag og Jakob reagerede kun positivt på dem. Vi fik også set filmene igen som hans klasselærere, Morten og Svenja, har optaget. Dem hygger han sig med. Kanon at vi fik dem til at lave dem.

  • Comments(1)//jakob.osibov.dk/#post20